Vi skal gøre op med en af de mest grundlæggende regler for regnestykket om vores påvirkning af klimaet: Afbrænding af biomasse er langt fra altid så CO2-neutral, som vi bilder os ind, og det gælder i særdeleshed træpiller.

Biomasse udleder 150% mere Co2 end kul eller olie, men allerværst er nok den områdenære forurening med spredning af Skimmelsvamp og de meget giftige ENDOTOXIN´s

Sådan lyder konklusionen på et notat fra en videnskabelig komité under Det Europæiske Miljøagentur. Notatet udgør hovedgrundlaget for en ny rapport fra den grønne tænketank Concito, som taler dunder mod ukritisk at futte biomasse af.

Den tidligere formand for Concito, den radikale klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard, præsenterede ellers i dag, fredag, sit og regeringens bud på en ny energipolitik. Den indebærer, at afbrændingen af biomasse, først og fremmest træpiller, på kraftværkerne, bliver fordoblet frem mod 2020.

Fundamental fejl at kalde biomasse CO2-neutral

De danske kraftværker importerer træpiller fra Østeuropa og Canada, der umiddelbart kan fyres ind i ovnene som en tilsyneladende klimavenlig erstatning for kul.

Men beregningen af, hvad træfyringen betyder for klimaet, er ganske enkelt forsimplede og forkerte, konkluderer miljøagenturet.

Årsagen er, at de ikke tager hensyn til alle konsekvenser af at udnytte træ og anden biomasse til energi.

'Den fundamentale fejl er, at metoderne ikke indregner, hvad det areal, som biomassen bliver dyrket på, ville generere, hvis det ikke blev brugt til biomasse,' skriver forskerne i miljøagenturet.

De fortsætter med et eksempel:

'Skove i hele verden, men særligt på den nordlige halvkugle, akkumulerer biomasse og kulstof på flere måder, og denne tilvækst absorberer kulstof fra atmosfæren. Nogle estimater af potentialet for bioenergi antager, at biomasse reducerer udledningen af drivhusgasser, så længe den kun høster skovens nettotilvækst og lader skovens kulstoflager være. Men det ignorerer den ekstra kulstoflagring, som ville finde sted, hvis ikke træet blev fældet til bioenergi.'

'Derfor betyder bæredygtigt skovbrug i traditionel forstand ikke nødvendigvis, at bioenergi produceret fra skove er CO2-neutralt,' konkluderer miljøagenturet.

Hvor og hvordan produceres de fødevarer, som energiafgrøder fortrænger?

Samme problematik gør sig gældende for marker med biomasse. Det kan f.eks. være fødevarer som korn eller majs, der bliver til biobrændstof til biler, eller det kan være energiafgrøder som pil.

'Hvis afgrøderne bliver erstattet et andet sted, så er konsekvenserne for drivhusgasser afhængige af, hvordan det sker,' fremhæver forskerne.

Hvis der tidligere groede fødevarer på marken, vil der højst sandsynligt blive dyrket fødevarer på en tilsvarende mark et andet sted i verden i stedet. Så er det nødvendigt at beregne, hvad der var på en mark i forvejen, og hvordan den nye fødevareproduktion påvirker CO2-indholdet i atmosfæren.

Generelt mener Miljøagenturet ikke, at det er en god idé at erstatte traditionelle afgrøder, der føder verdens befolkning, med energiafgrøder, fordi det fører til stigende madpriser.

Træpiller topper listen over fejlberegninger

Forskerne konstaterer, at fejlberegningerne er udbredte, både i FN-organer og for den sags skyld i EU og under Kyoto-protokollen.

De nævner først og fremmest tre typer af biomasse, hvor fejlberegningerne har som konsekvens, at de undervurderer, hvor meget CO2 der slipper ud i atmosfæren.

Øverst på fejllisten står at konvertere skove, som oplagrer kulstof, til energiafgrøder.

Dernæst følger at fælde træer for at fyre dem ind i kraftværkerne, sådan som det i stigende grad er tilfældet herhjemme. Fejlen opstår vel at mærke, selv om skovene bliver genplantet.

Nummer tre på listen er at dyrke energiafgrøder på fed landbrugsmuld.

Træpiller giver højere CO2-udslip end kul

Concito bygger i sin rapport videre på konklusionerne fra miljøagenturet ved at henvise til et af de få studier, som ifølge den grønne tænketank er gennemført af klimakonsekvensen ved at brænde træpiller af. Det stemmer fra Canada og dækkede et areal lidt større end Danmark.

Forskerne konkluderede, at hvis træet er fældet alene for at producere træpiller, så ville det de første 38 år af sådan en produktion føre til højere CO2-udslip end ved at fortsætte med den ellers så forhadte kulfyring. Det gælder vel at mærke, selv om træerne bliver genplantet. Årsagen er, at træerne er mange år om at vokse op og suge lige så meget kulstof ud af atmosfæren som de gamle træer, der blev ofre for motorsavene.

Hvis træpillerne bliver presset af f.eks. savsmuld fra møbelindustrien, så udleder de stadig mere CO2 end kul de første 16 år.

Benzin er mere miljørigtigt end træ-ethanol i mindst 100 år

Skulle nogen få den tanke at producere bioethanol af træet, så skal det i hvert fald ikke være for klimaets skyld. For i mindst 100 år vil den produktion slippe mere CO2 løs i atmosfæren end at fortsætte med hælde benzin i tanken.

»Undersøgelsen viser, at selv ved brug af restprodukter er der en ret lang tidsperiode, hvor den samlede CO2-udledning vil stige, og ved brug af primær træ vil tidsperioden være så lang, at bioenergi af denne type ikke vil være i stand til at opfylde de reduktionskrav, vi har for 2050,« konkluderer Concito.

'Man kan i teorien som køber af træpiller forlange, at de træpiller eller den bioethanol, man køber, alene må være lavet af restprodukter. Men på verdensmarkedet vil en samlet større efterspørgsel efter træpiller reelt indebære, at træpiller vil blive lavet af primær træ med kun en lille andel af restprodukter, da mængden af restprodukter rent fysisk er marginal i forhold til den potentielle mængde fra primært træ,' skriver tænketanken.

Bedre, men stadig forsimplet, regnestykke for halm

Regnestykket er naturligvis generelt meget bedre for halm, som gror på blot et enkelt år, og som er et biprodukt af det korn, som landmændene tjener penge på. Men ikke engang for halm er regnestykket simpelt, mener Concito.

'Dels er de lerede danske jorde begyndt at vise tegn på mangel på organisk stof pga. vedvarende fjernelse af halm fra markerne, dels har halm, der nedpløjes, en kulstofakkumulerende og gødningsmæssig effekt, og endelig udnyttes en ret stor del af halmen allerede til kraftværker og foder.'

'Fjernes halmen fra kraftværkerne for at bruge den til anden bioenergi vil kraftværkerne givet i stedet fyre med træpiller, og dermed vil den samlede udledning af CO2 potentielt kunne øges frem mod år 2050. Omvendt vil en merproduktion af halm gennem anvendelse af sorter med længere strå og samme mængde korn kunne betragtes som tilnærmelsesvis CO2-neutral,' konkluderer rapporten.

Dokumentation

Vurdering fra Det Europæiske Miljøagenturs videnskabelige komité
Concitos rapport

Læs lid mere og forstå grundstofernes cyklus specielt Grundstof nummer 6 kulstof (C) er grundbyggestenen i alt levende, som vi kender.