Kinesisk firma vil bygge tunnel mellem Danmark og Sverige
Det kinesiske firma har tætte forbindelser til det
kinesiske styre.
Et stort kinesisk firma med tætte forbindelser til det kinesiske styre er
interesseret i at anlægge en tunnelforbindelse mellem Helsingør og
Helsingborg og har lavet en 35 sider lang teknisk udredning om planerne.
Det fortæller Radio24syv.
Men både eksperter og politikere udtrykker bekymring over firmaets
interesse i projektet, fordi tunnelforbindelsen vil være en del af Danmark
kritiske infrastruktur, lyder vurderingen, og det kan det kinesiske styre
udnytte politisk.
”Kina er ikke bleg for at bruge sin økonomiske indflydelse til at opnå
sine politiske mål,” siger seniorforsker ved Dansk Institut for
Internationale Studier (DIIS), Luke Patey.
“Kina vil kunne sige til Danmark eller Sverige: ’Vi har investeret i
jeres lande, vi har handelsaftaler, og kinesiske turister besøger jer, så vi
håber, at I imødekommer vores synspunkter på disse områder. Ellers vil de
økonomiske aktiviteter ophøre.’,” siger Luke Patey, der primært forsker
i Kinas politiske, sociologiske og økonomiske indflydelse.
Projekt til 34 mia. kr.
Firmaet, der har udvist interesse for tunnelforbindelsen, hedder China
Railway Tunnel Group, og i 2017 henvendte virksomheden sig til Region Skåne i
Sverige, som herefter inviterede embedsmænd fra Helsingborg Kommune til et møde.
Herefter fulgte yderligere to møder mellem svenske embedsmænd og
kinesiske repræsentanter, hvor tunnellen mellem Danmark og Sverige blev drøftet,
og i marts 2018 afleverede China Railway Tunnel Group en 35 sider lang teknisk
redegørelse om projektet til Helsingborg Kommune, som blev delt med Helsingør
Kommune.
Heri foreslår firmaet at anlægge en ni kilometer lang togtunnel under
vandet mellem Helsingør og Helsingborg samt en tunnel til biltrafik på 14-15
kilometer, der knyttes til Helsingørmotorvejen ved Snekkersten.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har danske og svenske myndigheder vurderet,
at projektet vil koste ca. 34 milliarder kroner, og tidsperspektivet er, at
forbindelsen åbner omkring 2035.
Korruption hos moderselskab
China Railway Tunnel Group er et datterselskab af China Railway Group, der
ejes af den kinesiske stat, og i 2014 vurderede Etikrådet i den norske
oliefond, at China Railway Group skulle udelukkes fra fondens investeringer
pga. korruption.
”China Railway Group har været tilknyttet grov korruption, bl.a. gennem
betaling af bestikkelse til offentlige tjenestemænd i Kina for at sikre
selskabet jernbanekontrakter. Modtagerne blev senere straffet i retssystemet
og hos Kommunistpartiet. Ledelsen er nærmest uændret siden dengang og
offentlig information om selskabets etiske retningslinjer indikerer store
mangler,” fremgår det af fondens ekskludering af selskabet.
Korruption er dog ikke et særsyn i denne forbindelse, fastslår
seniorforsker Luke Patey fra DIIS, men det faktum, at China Railway Tunnel
Group er knyttet til et statsejet selskab betyder, at det kinesiske styre er
involveret i de vigtige beslutninger.
”Det er virksomheden selv, der træffer de daglige beslutninger, men
fordi ledelsen udpeges af kommunistpartiet, tager det kun et opkald fra det
kinesiske styre til selskabet for at fortælle, hvilke investeringer der
foretages osv. Der er het klart en politisk kontrol,” siger Luke Patey.
Udenlandsk pres er skrækscenariet
Finansministeriet arbejder for tiden på et lovforslag, der skal give
mulighed for at bremse udenlandske virksomheders opkøb af kritisk dansk
infrastruktur som f.eks. havne, lufthavne, elnet eller mobilnet.
”Skrækscenariet er, at der er nogen, som køber dansk infrastruktur op
med det formål at presse Danmark. Enten presse os til, at vi ikke må mene
noget politisk, eller presse os til, at vi skal agere på en bestemt måde,”
sagde finansminister Kristian Jensen til Politiken forleden.
Ministeriet har dog endnu ikke taget stilling til, om tunneller eller broer
vil være en del af Danmarks kritiske infrastruktur, lyder det.
”Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til en konkret
definition af begrebet ’kritisk infrastruktur’. Kritisk infrastruktur vil
dog typisk bl.a. omfatte sektorer eller aktiver, som er centrale for
opretholdelsen af samfundets fundamentale funktioner og regeringsførelse,”
skriver ministeriet i en mail til Radio24syv.
Tunnel kan blive central i konflikt
Men en flere kilometer lang tunnel, der forbinder Danmark og Sverige, vil være
en del af Danmarks kritiske infrastruktur, vurderer André Ken Jakobssen,
postdoc. ved Center for Militære Studier.
”Både EU og NATO arbejder pga. et forhøjet kriseberedskab på et militært
shengen-samarbejde, hvor man ser på, hvilke veje og broer, der kan bruges til
tanks. Det handler om at kunne reagere hurtigt, hvis der opstår en konflikt,
og tunneller vil være del af de overvejelser,” siger han og påpeger, at
Kina og Rusland har et ”gryende militært samarbejde, som er svært at spå
om.”
Og hvis der kommer en konflikt mellem Rusland og NATO, kan det få
betydning, at det kinesiske styre har centrale informationer om tunnellen
mellem Helsingør og Helsingborg, siger André Ken Jakobssen.
”I en krisesituation kunne man forestille sig, at der skulle flyttes
tropper via denne her tunnel, og her kunne Rusland måske med hjælp fra Kina
få adgang til plantegninger, informationer om strømforsyninger, og måske
it-systemer, der kan styre brandslukning eller oversvømmelsesbeskyttelse. Det
er spekulativt, men det er sådan nogle overvejelser, som myndighederne må håndtere,”
siger han.
Derfor mener Socialdemokraternes udenrigsrordfører Nick Hækkerup også,
at det er helt afgørende, at Danmark har fuld kontrol over en evt.
tunnelforbindelse.
”Vi skal ikke have kineserne til at eje kritisk dansk infrastruktur. Vi
skal have fuld kontrol over det fra ende til anden. Vi har set rundt omkring i
verden, at kineserne bruger det her til at sikre sig indflydelse på landenes
politik, og opstår der en kritisk situation, så er det ikke rart, hvis vi
ikke selv har styring over vores egen infrastruktur,” siger Nick Hækkerup.
China Railway Tunnel Group er ikke vendt tilbage på Radio24syvs
henvendelser i sagen, og borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær (K),
har ikke ønsket at kommentere sagen.