P? det kommunale udviklingsniveau skal Helsing?r kommune flere etager h?jere op i perspektiv.

COVID19, - KRIG og krise p? krise har l?rt lande og regeringer i EU at samarbejde. Vores allierede har helt h?ndgribeligt forklaret n?dvendigheden af samarbejde over gr?nser, for at styre f?lgevirkningerne af KRIG og kriser.

1 X 50 MW Havvandsvarmepumpe erstatter 300.000 tons kul       Vis stort billede

Helsing?r kummune lever ikke op til regeringens m?ls?tning for GR?N omstilling, og udviklingen er g?et den forkerte vej".

Efter COVID19, - KRIG og krise p? krise er Helsing?r Kommune g?et helt i st?.

2 x 50 MW Havvands-varmepumper, gemt under en multi- krydstogtkaj, kunne l?se rigtig mange problemer for Helsing?r.

I dag er udviklingen i Helsing?r negativ. - - mange igangv?rende byggeprojekter (specielt omkring Kelleris hegn) skifter Momsnumre, og halvf?rdige projekter skifter "bygherre"

Developere tr?kker sig p? usikkerhed omkring "GR?N" omstilling af fjernvarmenettet. - boligsalget sv?kkes i omr?der med overvejende Gasfyr (som allerede er erstattet med st?jende varmepumper, fordi kommunen ikke har generelle retningslinjer for varmepumper)- - Forsyning Helsing?r kan ikke f?lge med n?r byggeprojekter ?nsker tilslutning til "GR?N" fjernvarme net.

Dette er parametre unge f?rstegangs boligk?bere eftersp?rger. - - N?r ikke Helsing?r Kommune "kan levere varen", finder f?rstegangsk?beren en bolig i en anden kommune. - - - det bliver vanskeligere for Helsing?r at tiltr?kke nye ressourcest?rke skatteborgere.

Det er Helsing?r?s borgere der betaler regningen og det g?r ud over velf?rden.

Detailhandlen i indre by, ved ikke om de er k?bt eller solgt fordi der tales om "uddannelses campus i indre by", der vil sv?kke detailhandlen yderligere.

Borgmesteren udtrykker "stolthed" og mener det beviser den rigtige beslutning n?r bymuseet har tidoblet bes?gstallet.?

Sandheden er bare at et st?rre bes?gstal ved flytning til kulturhavnen, beviser at "The Missing Link" bliver endnu tydeligere, og flytning er sket p? bekostning af en yderligere tilbagegang for detailhandlen i indre by. - - Siden 2010 har jeg skrevet adskillige artikler omkring den synergieffekt Indre by kunne drage nytte af hvis kommunen havde en langtids strategi herfor.

Med 2 x 50 MW Havvands-varmepumper, gemt under en multi- krydstogtkaj, kunne Helsing?r vende udviklingen og rette op p? det fors?mte.

Vis stort billede

Her kunne man forbinde Kulturhavnen - indre by og en multi- krydstogtkaj til ?n samlet Helsing?r-enhed, der drager nytte af synergieffekten fra hinanden, se fotoet nedenfor.
Det er ikke bare den fysiske synergieffekt jeg taler om.

Alene den reklamev?rdi der ligger i at alle de krydstogt-rederier der vil bes?ge Helsing?r, vil ogs? promovere Helsing?r Kronborg og Nordsj?lland "GLOBALT", svarende til en v?rdi der langt overstiger det dobbelte af det kommunen tidligere har betalt Visit Nordsj?lland. - - en reklameeffekt der vil give 35.000 flere hotel-overnatninger til Smiling Nordsj?lland.

Kommunens produktionsvirksomheder f?r urigtige oplysninger om CO2 klimaregnskabet, - detailhandlen og Turisterhvervene ved ikke om de er k?bt eller solgt.


Kommunen har problemer med Klimaregnskabet og har for h?j CO2 udledning/afledning. hoved?rsagen er at Forsyning Helsing?r f?lger ikke Danmarks erkl?rede energistrategi og klimam?l. (Helsing?r Kommune tilsides?tter Danmarks nationale interesser)

Der er mange delelementer i den i juni 22 opdaterede Nationale energi strategiplan, som Helsing?r med de nuv?rende energiplan, ganske enkelt ikke lever op til og ej heller kan leve op til.
Alle gaskedler skal v?re udfaset inden 2030-35 - - - Helsing?r har ikke alternativ GR?N ENERGI NOK inden 2035 med den nuv?rende energistrategi (Forsyning Helsing?r?s ansvar)

Det nye Flisfyrede kraftvarmev?rk afleder mere CO2 til atmosf?ren end det gamle Gasfyr

Solcelleparken i Skibstrup vil. - Uanset partnerskab med "European Energy", n?r alle mellemregninger medregnes (som FH. ogs? glemte i beslutningsfasen for det nye flisfyr) - vil Solcelleparken ogs? udlede mere CO2 til atmosf?ren end det gamle Gasfyr. (Herudover vil solceller blive p?lagt handelsembargo og Danske solcelleparker kan ikke vedligeholdes med udskiftning af udbr?ndte celler hver 6-7 ?r - - - Allerede nu, har USA p?lagt embargo ca 38% p? kinesiske elbiler, og hvis ikke solceller f?lger efter, s? er Kina?s svar, at eksporten af solceller fra Kina, begr?nses til "de venligt sindede handelspartnere")

Fakta er at Helsing?r kommune - "Forsyning Helsing?r" slet ingen gr?n energi har, og stiller vi et regnskab op p? tid, s? bev?ger kommunen sig den forkerte vej, og udleder i dag langt mere CO2 end f?r 2017.

Det lyder fint n?r "Kronborg El" s?lger "Gr?n El" til en h?jere pris, men hvor kommer den el fra, det er svindel "Jens Bertram" - - - du er ude i det sorte marked sammenlignet med "BITCOIN-svindel" - det kan Helsing?r?s produktionsvirksomheder ikke bruge til noget.

Det er IKKE rigtigt n?r Jens Bertram "S?LGER" Forsyning Helsing?r?s El & varme- produktion som 90% GR?N energi.

Det kan rent faktisk betragtes som svindel (og burde anmeldes til forbrugerr?det). - Jens Bertram?s udtalelse beror alene p? uvidenhed og skader Helsing?r?s omd?mme og trov?rdighed.

FAKTA ER AT HELSING?R IKKE HAR, ELLER HAR UDSIGT TIL, GR?N ENERGI, OG KAN DERFOR IKKE S?LGE GR?N ENERGI. - - MED MINDRE kOMMUNEN GRIBER MULIGHEDEN FOR AT ETABLERE HAVVANDS-VARMEPUMPER. MED GR?N ENERGI FRA HESSEL?

Power To X - 700 bar Quay Vis stort billede - - -G? Citywalk ruten

Helsing?r Kommune skal bidrage til at opn? det nationale klimam?l om 70 % reduktion i 2030 og her spiller omstilling af varmesektoren en afg?rende rolle. - - - Det kan Forsyning Helsing?r ikke levere. - - kommunen vil finde ud af at den planlagte Solcellepark i skibstrup afleder mere CO2 og langt farligere klimagasser end det nye flisfyr som Forsyning Helsing?r stadig tror er CO2 neutral, (Endsk?nt regeringen nu barsler med et total forbud mod afbr?nding af flis og biomasse, herunder ogs? at begr?nse afbr?nding af kommuners husholdningsaffald.) men i virkeligheden afleder mere CO2 end et fossilt fyret varmev?rk.

Af alle st?rre byer i hele Europa, er Helsing?r, helt ubetinget den allerbedst egnede by, med den ubetinget bedste beliggendhed for udnyttelse af Havvand i energiproduktionen. Den l?sning FH (Jens Bertram) fifler med, omkring rensninganl?ggets arealer er ikke gangbar (Cop v?rdien vil blive for lav - rensninganl?gget ligger for h?jt i forhold til vandindtag og grunden er for lille - rensninganl?gget skal p? et tidspunkt flyttes. - n?r banearealet frigives til byudvikling) En multi krydstogtkaj med 2 x 50 MW havvands- varmepumper, (der nedenunder samtidig er st?jd?mpet i forhold til indre by og trykkerdammen) er l?sningen.
Hvad venter Forsyning Helsing?r p?.? ?

Forsyning Helsing?r er en Mia. virksomhed der jonglerer med skatteborgernes penge, men har en formand der ikke kan t?lle til 10, tror at flisfyret er CO2 emissionsfri, oplyser forkerte tal til Kommunens klimaregnskab og ved ikke hvad GR?N ENERGI ER ?

Kommunen (og i sidste ende Borgerne) m? forholde sig til hvorvidt det er ansvarligt at Jens Bertram er formand for FH. og om han bevidst eller af uvidenhed har l?jet for borgerne ved at give urigtige oplysninger til borgerne og Kommunens Klimaregnskab.
Is?r for Helsing?r?s produktionsvirksomheder kan det betyde liv eller d?d hvis det senere viser sig at Jens Bertram ikke har givet korrekte oplysninger til Kommunens klimaregnskab.

Jeg har i lang tid opfordret Forsyning Helsing?r at se p? muligheden for etablering af en Havvands-varmepumpe som man har i Esbjerg og mange andre steder.
I Benedikte Ki?r?s julekalender den 24/12-22, kom det s?, at FH ville unders?ge muligheden for at etablere en 50MW havvands-varmepumpe p? Rensninganl?gets grund F?rgevej 5 Helsing?r

Et fint eksempel p? Jens Bertram?s realitetssans al den stund at han kan l?se fra Esbjergs projektbeskrivelse at Pumpehuset til en Havvands-varmepumpe i den st?rrelse, har et indre arel p? 2,500m2 med en loftsh?jde p? min 15m. -- en bund min. 8m. under havoverfladen og Pumpen bruger enorme m?ngder Havvand,(4000 L i sec.) - derfor skal vandindtag i selve pumpen v?re n?jagtig samme nivau, min 6m. under havoverfladen, ligesom vandudgang i Kattegat ogs? skal v?re n?jagtig i nivau min 6m. under havoverfladen. (med den realitetssans vil FH. f? meget sv?rt ved at finde samarbejdspartnere til etablering af Havvands-varmepumper. - - Alene p? grund af l?fteh?jden, vil Cop-v?rdien g? i <=0 ved etablering p? rensningsanl?ggets grund)

Under den nye Multi- krydstogtkaj kan der skaffes 2.500 m2 med en loftsh?jde p? 15 m. samt  ca.. 1500 m2 i 2 etager til Power to X pumpeanl?g og elektrolyse anl?g. I alt ca. 5- 6.000 m2 med differentierende loftsh?jde.

Havvands-varmepumpen skal have vandindtag 6 - 7 m under den udg?ende bro i kajanl?gget, den udg?ende bro skal fungere som filter til vandindtag. Vandudgang er foresl?et f?rt ud i kattegat i en split p? begge sider af nordhavnen. Udgangslokationen er foresl?et idet der skal v?lges den korteste afstand til den st?rste spredning af det 3-5 grd. koldere vand der udledes. udledningen skal ske i samme nivau. ca. 6-7 m. under havoverfladen og kan passende v?re ved ydermolen p? begge sider af Nordhavnen. R?rf?ring kan ske under sporerne til "Gilleleje grisen" - - her kan s?kablet til Hessel? med landgang i Gilleleje ogs? nedgraves.
Med mindre s?kablet skal f?res til en fordeler og Power to X elektrolyse station i Kvistg?rd. og vi bruger lokaliteterne under krydstogt-terminalen til parkeringshus og k?rende adgang til den kommende undergrundsstation for den kommende faste HH-forbindelse. ?

At havvands indtag skal ske under eller i forbindelse med de yderste bro og kajanl?g, skyldes at indtags-filteret kan tildeles en v?sentlig st?rre filterenhed og filteroverflade der ikke skal renses s? ofte, og ikke mindst sk?ner havmilj?et. og derfor skal en multikrydstogtkaj og Helsing?r?s GR?NNE omstilling med Havvands-varmepumpe samt?nkes og etableres samtidig.

At havvands udledning (koldere vand) anbefales f?rt ud i Kattegat skyldes at man opn?r en st?rre spredning fra indtag til udledning, men ikke mindst at der formodes et st?rre vandpres p? det smalleste sted i ?resund til udligning i Kattegat hvorved effektiviteten (Cop v?rdien) i Havvands-varmepumpen ?ges. - Vand-indtag i ?resund og vandudgang i kattegat, skal v?re min samme nivau. (med ihu, at koldere vand er tungere, - og at standsning af flowpumpen ikke betyder stillest?ende vand i r?rene fordi der er et naturligt overtryk fra ?resund til Kattegat) - - (Cop v?rdien ?ges)

Ved at benytte 'Pier' arealet under en krydstogtkaj , f?r vi yderligere den fordel at vi sk?ner Marine milj?et ved ar have 'et kraftigere sug' i (fra) et dobbelt s? stort filter, - og kan derved undg? at stoppe Havvands-varmepumpen n?r filteret n?dvendigvis skal renses, - - vi lukker bare halvdelen af og renser en halvdel af gangen.

Og- NEJ, "Malthe Jacobsen" - den Havvands-varmepumpe jeg omtaler her (er identisk med Esbjerg projektet), er IKKE den COWI i 2020 omtaler i det f?lleskommunale ?Gr?n Varme? projekt. (udviklingen g?r lidt hurtigt i dag, den COWI rapport er for?ldet) . De havvands- varmepumper COWI omtaler er Max 15MW i lukket system, med pumpehus p? Rensningsanl?ggets grund. (En 50 MW pumpe i ?ben system, er IKKE mulig p? Rensningsanl?ggets grund)

Forsyning Helsing?r?s formand "Jens Bertram" har ikke rigtig forst?et "det der med gr?n energi" -? - og har, fra en gammel COWI rapport h?rt at der kan etableres en varmepumpe p? rensningsanl?ggets grund, t?t p? f?rgerne, - - den tanke tror han stadig kan "vendes" til en havvands-varmepumpe p? rensningsanl?ggets grund. Cowi arbejder dog kun med en 10-15MW varmepumpe i et lukket system, og ikke en Hav-vands-varmepumpe i et ?bent system hvor "l?fteh?jden" SKAL indg? i beregninger af COP v?rdien.

Alligevel smider Helsing?r kommune mill. og atter Mill. efter en forunders?gelse af muligheden for etablering af en 50MW Havvands-varmepumpe p? rensninganl?gets grund, som grundet sund fornuft og naturlove, IKKE er mulig.

(Ved en ?ben Havvand-varmepumpe er der er r?kke udfordringer som skal tages hensyn til, - hovedsageligt rensning og vedligeholdelse af pumpe og for f.sa. den del der arbejder med det r? og behandlet havvand, kan give problemer med aflejring af marine organismer i r?rene hvis flowet er for lavt)

Jeg har rigtig mange gange forklaret forsyning Helsing?r at COP v?rdien vil g? i minus og omkostningerne ved etablering p? rensningsanl?ggets grund vil blive 450 - 600 Mio. dyrere, fordi afl?bet n?dvendigvis skal f?res det l?ngere uden om indre by og ud i Kattegat p? den anden side af Nordhavnen.

Det bliver s? meget dyrere fordi det "hul" som skal rumme pumpehuset, uanset om det er mit forslag, en 50MW eller "Bertrams" 15MW havvands-varmepumpe, - SKAL ned i en dybde ca. 7-8 m under havoverfladen, - men rensningsanl?gs grund ligger 10m. OVER havoverfladen, og dimensionerne p? pumpehuset er, selv ved en kun 15MW havvands-varmepumpe, s? store at der skal ombygges p? andre installationer for at give plads.

Aalborg og andre arbejder med Havvands-varmepumper i st?rrelsen 100 - 125MW, - (det kunne Helsing?r ogs? bruge) - og her vil pumpehuset fylde mere end bruttoarealet p? hele rensning-anl?ggets grund. - - det vil v?re fornuftigt nok at flytte rensningsanl?gget, men hvorhen, og det vil blive en lidt for stor investering som udm?rket kan vente nogle ?r til den faste HH forbindelse st?r f?rdig.

Er der ikke en "voksen" tilstede !, der kan forklare "Jens Bertram" at det ikke er muligt, eller det vil blive meget dyrere at placere en varmepumpe p? rensningsanl?gs grund, - - ganske enkelt fordi der er en naturlov der SKAL respekteres..

Den 50 MW havvands-varmepumpe jeg n?vner (vist p? ?verste skitse foto), er med ?ben havvandsindtag til et lukket fjernvarmesystem. - N?r det er et ?bent system skal "L?fteh?jden" (fra Havvands-indtag nivau til ?verste nivau i selve havvands-pumpen,) beregnes og en ?ben Havvands-varmepumpe bruger enorme m?ngder havvand. (det vil i ?vrigt ogs? g?lde for havvands-varmepumpe t?nkt p? rensningsanl?gget) N?r l?fteh?jden medtages i effektivitetsberegningerne (i et ?bent system), n?r man hurtigt et rundt 0 eller - i COP V?rdi.

I Esbjerg eksperimenterer man med Glasfiberr?r som de bedst egnede for at undg? kalk og muslingebel?gning, i Helsing?r kan vi undg? bel?gninger i r?rene ved at ?ge gennemstr?ms-hastigheden i pumpen. det kan vi fordi Helsing?r benytter et meget st?rre indsugnings-filter under en Pier til det nye Multi- krydstogt kajanl?g.
Men ogs? fordi Helsing?r, ved havvandspumpen?s placering under en ny multi-krydstogtkaj, har mulighed for kortere r?rf?ring og ikke mindst mulighed for mekanisk indvendig rensning fordi man kan v?lge en relativ lige linje, (under banearealet til Gilleleje grisen) til udl?b i kattegat

Derfor skal en havvands-varmepumpe l?sning etableres sammen med (under) en multi-krydstogtterminal for at n? helt ned, min 6 - 8 m under havoverfladen i ?resund og samme nivau ved udledning i Kattegat. Derved kan vi tage l?fteh?jden ud af effektivitetsligningen

Krydstogtterminalen skal med i samme projekt idet et 2500m2 pumpehus til havvandsvarmepumpen, ganske enkelt vil "flyde" op som en prop hvis ikke betonkonstruktionen ved en krydstogtkaj hj?lper med et forankre det samlede anl?g til kontinentalsoklen.

Herudover f?r en Havvands-varmepumpe en langt h?jere effektivitet, det st?rre indsugningsfilteret er, ligesom pumpens arbejdsnevau under havoverfladen, samt nevau for vandind som udtag spiller en afg?rende rolle (derfor kan en havvands-varmepumpe IKKE etableres p? rensninganl?ggets grund.)

Vi skal alts? etablere et 2.000 m2 pumpehus, 12 - 14 m under nivau, uden for F?rgernes opmarch b?se, med en loftsh?jde p? 15 m. lige der hvor en krydstogthavn skal v?re.

Aalborg Forsyning sender en 100-125 MW stor havvandsvarmepumpe i udbud, allerede i juni.
En 125MW havvands-varmepumpe, vil d?kke ca. 600.000 ton kul og kan ?rligt producere ca. 1,080,000MWh =SUM((475*360)*24) MWh. varme, (125* 3,8 = 475MW) heraf hentes 284.210 MWh. fra Havvand.
En 125MW Havvands-varmepumpe kan opvarme ca. 25 - 30.000 husstande ved en COP v?rdi p? ca. 3,8 (som er muligt i Helsing?r pga. str?mforholdene) - - (1,080,000MWh er mere end Helsing?r skal bruge n?r fjernvarmenettet er maksimalt udrullet)

Ligesom ?lborg skal Helsing?r ogs? udbyde havvandsvarmepumpen i to totalentrepriser - en teknikentreprise og en bygningsentreprise.

Heraf skal bygningsentreprisen udf?res med indsugningsfiltre under en "pier" til en ny Multi-krydstogtkaj.

Af hensyn til volumenforskel, - kraftigere st?j-udvikling og s?vel vibrationer der forplanter sig til undergrunden fra en st?rre 125MW varmepumpe s? t?t ved Helsing?r centrum, vil jeg m?ske i stedet anbefale 2 X 50MW, der s?ledes ogs? vil v?re enklere at effekt-regulere i forhold til svingende forbrug i fjernvarmenettet.

Herudover kr?ver en 125MW Havvands-varmepumpe en h?jde i bygningen der vil rejse sig 5 - 8 m. i udsigtslinjen og det vil blive vanskeligere at st?jd?mpe 100MW pumpe frem for 2 x 50 MW.

2 X 50MW pumper kan gemmes helt under en krydstogt-kaj og skal ikke st?jisoleres, alt hvad der er over niveau, skal st?jisoleres kraftigt, og der er meget st?j ved en 100 - 125 MW pumpe som ikke kan gemmes helt under niveau

I Esbjerg projektet har man bygget et k?mpe filter omkring vand indtaget, for ikke organismer der lever i havet, suges med ind i pumpen.

I Helsing?r vil vi gerne beskytte havmilj?et yderligere og laver et endnu st?rre og mere effektivt filter der samtidig fungerer som terminal "pier" til en multikrydstogtkaj.

N?r nyttev?rdien skal beregnes som en investering, f?r vi en -to 50 MW. havvands-varmepumpe installeret til halv pris og samtidig en multi-- krydstogtkaj til halv pris. - - endvidere n?r vi op p? et nivau hvor vi kan aftage ALT den EL Hessel? kan levere, og kan derved udnytte den overskudsvarme et Power to X Elektrolyse anl?g afleder (fjernvarme til mange tusinde boliger, hvilket er en betingelse for at FH. kan udvide fjernvarmenettet)

Det er i vinterhalv?ret Helsing?r har st?rst behov for EL til opvarmning i fjernvarmenettet, og det er i sommerhalv?ret landstr?m-anl?gget til krydstogtskibene kr?ver mest EL. - - derfor skal det hele samt?nkes til en Win -Win Hele ?ret. - - Power to X produceres ved udligning af - forbrug - Sp?nding og ydelses forskydninger mellem Hessel??s form?en og Helsing?r?s behov. - - derved udnyttes den forholdsvis ustabile Wind-Power 100%

Power To X - Elsinore bunkering Vis stort billede

Kajanl?gget giver plads til 6 af de allerst?rste krydstogtskibe samt 3 - 6 Multifiller Power to X standere til bunkering samt fuld Landstr?m anl?g til alle skibene

De allerst?rste skibe har en l?ngde p? ca. 350-390 m og stikker ca 11 -14m afh?ngig af last. De st?rste skibe kommer til at ligge yderst (faktisk der hvor Queen Mary 2 adskillige gange har ligget for anker)

Selve varmepumpen er et lukket system, der best?r af to kamre. I det ene laves v?ske ? i vores tilf?lde ammoniak - til damp, som f?res over i det andet kammer. Her er trykket ?get, hvorefter der opst?r varme. Den varme bruges til at varme vores fjernvarme-returvand op. Den nedk?lede damp bliver atter til v?ske, som sendes over i den f?rste tank igen til fordampning. Det er alts? ikke havvand, vi kommer i radiatoren ? og det er ikke radiatorvand, vi kommer retur i havet. Det er to s?rskilte kredsl?b, der krydser hinanden, hvor (den side hvor varmen skal bruges) fjernvarmenettet er et lukket kredsl?b, men havvands indtaget (den side hvor varmen hentes fra havvandet i ?resund) er et ?bent system der sender det samme vand ud i Kattegat Det er to s?rskilte kredsl?b, der krydser hinanden, og n?r det er et ?BENT kredsl?b i den ene side, har det meget stor betydning at vand indtag og vandudledning er i n?jagtig samme nivau (man kan m?ske ?ge Cop v?rdien ved beregninger af l?fteh?jden p? 4000l vand i Sec. , der er 3-5 grd. Koldere fra indtag tul udledning), men det vigtigste er at vi under den skitserede krydstogtterminal, har mulighed for en langt st?rre overflade p? indsugningsfiltrene under den tv?rg?ende Pier, der vil ?ge COP v?rdien v?sentligt.

Tidligere sammenlignede vi havvands-varmepumpen med jordvarmepumpen. Nogle brugere med jordpumpeanl?g har oplevet, at deres anl?g ikke varmer, fordi der er kommet is rundt om k?ler?rerne. Det sker, fordi jordvarmepumpen suger varmen ud fra det samme sted hele tiden.

Den udfordring er l?st ved at suge vandet ind ?t sted, og pumpe det ud et andet. Med havets naturlige tidevand og den st?rke str?m i ?resund, f?r vi hele tiden flyttet det afk?lede vand v?k og tilf?rt nyt vand. P? den m?de undg?r vi at nedk?le hav-vandtemperaturen.

Placering p? Elsinore Multi Cruice ship Quai.
Havvandsindl?bet bliver placeret under Helsing?r nye Multi krydstogtkaj, mens udl?bet bliver p? begge sider af Nordhavnen. 

En 50 MW Pumpe vil suge cirka 3-4.000 liter havvand ind i sekundet. Vi vil forsyne havvandsindl?bet med filtre, som frasorterer drivt?mmer og andre fremmedlegemer, samt beskytter fisk og fiskeyngel mod at blive beskadiget. Der vil ikke blive anvendt kemisk rensning eller pesticider til rensning af anl?gget.

4.000 liter havvand ind i sekundet er rigtig meget, og derfor skal filteret ved havvandsindl?bet bredes ud under alle "Pier" til den nye Multi krydstogtkaj.

I Esbjerg Kommune har man sat et m?l om at v?re CO2 neutral i 2030, og her indg?r varmeplanl?gningen som et redskab til at underst?tte dette m?l. - - S?dan burde det ogs? v?re i Helsing?r ? ?- men n?r Jens Bertram ikke ved at Flis eller biomasse IKKE er CO2 neutral eller hvad et CO2 regnskab er, - men fifler med de tal (han tror det er) og oplyses til Kommunens Klimaregnskab , R?kker Bertram?s tanker ikke s? langt og den nationale klimastrategi f?lges IKKE i Helsing?r Kommune.. - - Jeg kan kun anbefale at Helsing?r Kommune hurtigst muligt indleder et samarbejde med CMP Copenhagen Malm? Port, om etablering af et samlet projekt "50MW Havvands-varmepumpe og en Power to X Multi- krydstogtkaj" - - CMP Copenhagen Malm? Port driver og administrerer flere havne og CMP og k?benhavn?s havn har brug for en udvidelse med en dybvandshavn og Helsing?r kan ikke anl?gge en 50MW Havvands-varmepumpe uden eksperthj?lp og en krydstogtkaj for at afhj?lpe finansieringen.

Vis stort billede

Hessel? Havvindm?llepark skal ligge i Kattegat nord for Sj?lland og bliver p? mellem 800-1.200 MW. Der m? leveres max 1.000 MW til elnettet via tilslutningspunktet i Hoveg?rd, der ligger ca. 50 km. fra kysten. De 200 MW ekstra kapacitet kan opstilleren udnytte som s?kaldt ?overplanting? til optimering af designet af park og kabler. Efter planen skal Hessel? Havvindm?llepark st? helt f?rdig senest den 31. december 2029. Oprindeligt var den planlagt til at st? f?rdig i slutningen af 2027. (Her kan et elektrolyse anl?g i Helsing?r, aftage alt den energi Hessel? kan levere og udnytte overskudsvarmen i fjernvarmenettet)

Power-to-X anl?g producerer store m?ngder varme som skal opsamles til fjernvarmenettet i indre by, men ogs? fordi PTX produktionen bruger enorme m?ngder "RENT" vand - - er det ogs? ideelt at skjule PTX produktionen under den nye Multi- krydstogtterminal, hvor vi har rigeligt vand til r?dighed. - - - Det vand der benyttes til PTX produktionen er "varmt" og ledes direkte over i havvands-varmepumpen som derved opsamler spildvarmen og distribuerer varmen i fjernvarmenettet.

Det er ogs? muligt at etablere elektrolyse-anl?g p? rensningsanl?ggets grund med to varmepumper, den ene henter varme fra spildevand, den anden henter PtX overskudsvarme ind i fjernvarmenettet
Den store udfordring er, ; Kan vi f? al den GR?NNE El vi skal bruge fra Hessel? ? - - Er det forsynings-sikkerhedsm?ssigt forsvarligt at binde os s? meget op p? Hessel? inden Danmark har et f?rdigudbygget Power to X infrastruktur netv?rk. ? - - Kan vi hente GR?N EL fra s?kablet til de svenske vandfald hvis Hessel? svigter. ?

Esbjerg samarbejder med CIP ? Copenhagen Infrastructure Partners ? om at aftage overskudsvarmen fra deres planlagte PtX-anl?g, som skal producere ammoniak. De forel?bige beregninger viser, at overskudsvarmen fra PtX-anl?gget kan d?kke op mod en tredjedel af Esbjergs varmebehov, svarende til 15.000 husstande,

I Helsing?r kan vi g?re pr?cis det samme med overskuds El fra Hessel? til Power to X elektrolyse anl?g Under den nye Multi krydstogtkaj der producerer ammoniak til bunkering og overskudsvarmen ved elektrolyse processen kan levere fjernvarme til 15.000 husstande i Helsing?r. - De nye krydstogtskibe sejler p? CO2 emissionsfri ammoniak
I vinterhalv?ret hvor der m? formodes at v?re kun f? krydstogtanl?b kunne man forestille sig at der inddrages ca. 2000 m2 af det flade parkerings- kajareal til sk?jtebane i perioden 01/12 - 31/3

Landstr?m - Bunkering og suply af Krydstogtskibene er ren Eksport og fortjenesten g?r direkte til at ?ge bruttonationalproduktet.- - (i Danmark?s f?lles-kasse)

Her er det Helsing?r skal  adskillige etager l?ngere op  p? et langt h?jere visionsnevau p? ALLE planer i kommunen

Detailhandlen mangler kunder og turisterhvervene skriger efter flere turister, - Kommunen skal holde den nationale klimastrategi og m?let er  CO2 neutral inden 2035.

INGENTING af det borgerne eftersp?rger, kan l?kkes for Helsing?r Kommunen med minder der samarbejdes p? et langt h?jere nationalt nivau p? tv?rs af alle regioner og s?rinteresser. (det vi ser i.f.t. VisitNordsj?lland og Helsing?r kommune er totalt uh?rt) - - - nepotisme og korruption i Kommunen er ligeledes aldeles uh?rt. 

Vi ved vi f?r en krydstogtkaj. om ikke f?r, s? n?r de store tunnel-boremaskiner, - de mange enheder til s?nketunlen og meget andet materiel til den faste HH-forbindelse skal sejles til, lastes og losses fra Hesing?r, - - hvorfor ikke samarbejde med planstyrelsen nu?

Vi ved ogs? at Forsyning Helsing?r slet ikke magter de store anl?gsarbejder der er forbundet med en 50MW havvands-varmepumpe.? - Hvorfor ikke bringe  "CIP ? Copenhagen Infrastructure Partners" eller CMP i spil nu.

Varmepumper under Helsing?r?s Nye krydstogtkaj

N?r vi ser fra et langt h?jere perspektiv-nevau ved vi ogs? at vi ikke lige med et fingerknibs kan skaffe de overs?iske turister tilbage fordi nye Corona varianter nu truer Asien.

Vi ved ogs? at Krydstogt-turismen, p? grund af usikkerheden om s?vel nye Corona mutationer, men ogs? konflikten i Nordkorea - Taiwan og Kinas optrapning af striden i farvandene omkring Vietnam og Japan, g?r at de store krydstogt-rederier dropper de urolige verdensdele og vender skuden mod den vestlige alliance, Canada - Arktis og s?ger nye destinationer i nord-Europa.

Vi ved derfor at langt flere skibe vil s?ge til Copenhagen

Men vi ved allerede nu at CMP (Copenhagen Malm? Port) ikke har vanddybde nok til de helt store skibe, ligesom Osean Quay ikke har kapasitet til flere skibe og nybyggeriet Lynetteholmen vil ikke tillade yderligere udvidelse. - - - vi kan s? vente p? at CMP p? nationalt eller regionsnevau gennemtrumfer et Krydstogt anl?g i Helsing?r hvor vi har smult vand ud for Trykkerdammen, eller Helsingborg tilbyder at aflaste Copenhagen. (Det kan ske allerede i dette for?r og s? er vi afsk?ret fra at h?ste fordel ved en Havvands-varmepumpe, - eller det bliver v?sentligt meget dyrrere i etableringsomkostninger. )

Hvis Helsing?r kunne glemme alle lokale skandaler og interesser og se udviklingen i et lidt st?rre  nationalt perspektiv, kunne Helsing?r igen f? pr?dikatet "En af Nordeuropas betydeligste k?bsteder"- . . hvis man samarbejdede med ALLE spillere, . Men der er kun hysterisk fnidder og fnadder i byr?det og Makkerparet Benedikte Ki?r og Jens bertram har rigeligt i at d?kke over egne skandaler.

ALT hvad jeg skriver her, har Esbjerg Kommune allerede dokumenteret

Inden for de n?ste fem ?r, (start allerede nu), har "Energinet Danmark" planlagt at jordl?gge de store 400KV luftledninger der g?r fra Kvistg?rd, over Gurre og til neddyk som s?kabler i Kategat, og samme udstr?kning p? den anden side af transformatorstationen i Kvistg?rd.

Hvis s?kablet fra Hessel? ogs? g?r i land i Helsing?r, ved vi at ved transporten af El i 400KV kabler, udvikles varme, svarende til V*A= O ledningens resistans FSa. kobber ved 20 grd. C. Hvis kablerne afk?les med en varmepumpe der opsamler spildvarmen, vil lederen v?re hurtigere (modstanden bliver mindre) indtil afk?lingen n?r det absolutte nulpunkt -286 grd. herefter vil transport af El i 400KV kabler fra Hessel? (og 400KV kabelnedl?gning alle andre steder i landet) v?re helt uden tab, men nok s? vigtigt, ogs? helt uden den "st?j", - der hidtil har forhindret nedgravning af 400KV luftledninger over st?rre afstande.

Multi PTX transport corridor <= - 195 ?C., - - Electricity without resistance (standard reduced by 80%) - from Svalbard to Capetown and from Nuuk (Arctic) - Canada to Chile with minimal resistance

Omkostningerne ved nedk?ling af den t?nkte jordlagte transport koridor. (se billede) er langt mindre end v?rdien af energitabet ved >= 132KV luftledninger. Herudover er der gigantiske besparelser ved decentral lagring og reguleret produktion af Ptx produkter til et "global Multi Energi netv?rk", - - endvidere bruges "Jern" med fordel som superleder i stedet for den 50 X dyrere kobber.

"St?j" eller risiko for st?j i nettet ved transport af 400KV EL opst?r n?r hastigheden i elektronerne bliver for h?j (ofte et sted p? kablets svageste punkt, og kablet overophedes) - - n?r kablet overophedes bliver modstanden O Ohm. - h?jere og farten s?nkes med den stigende temperatur, indtil kablet smelter, hvis ikke hastigheden s?nkes igen, eller temperaturen i det ledende materiale s?nkes. (man kan faktisk sige at der opst?r klumper i str?mmen, hvilket kan skade de fleste elektriske enheder.) - - Derfor er der, af frygt for overbelastning/overophedning af s?kabler fra havvindm?lleparker, altid lagt en max ydelse p? den energi havvindm?lleparker m? aflevere til s?kablet (Hessel? max 1000MW) inden m?llerne ganske enkelt bremses og vi smider en masse gr?n energi v?k. (Hvis vi nedk?ler de s?kabler til det absolutte nulpunkt -286 grd. kan vindm?lleparkerne sende ubegr?nset energi gennem kablerne helt uden tab og helt uden risiko for "st?j " (klumper i str?mmen)

Allerede ved 0 ?C, er modstanden i Kobber den samme som "JERN", nemlig ca. 100 Ohm. ved samme materialem?ngde i mm2

Hvis vi kan lykkes med at nedbringe fremf?ringstemperaturen til - 100 ?C. ved hj?lp at elektronisk styret trykdifference i en M-energi/Multi-energi pipeline hvor vi benytter hydrogen som k?lemiddel ved trykdifferentiering, vil der vise sig en k?mpe gevinst. (hydrogen skal alligevel fremf?res flydende ved en temperatur under -100 ?C, som er kogepunktet.)

Ved en fremf?ringstemperaturen p? - 195 ?C. vil "JERN" vise sig at v?re den bedste SUPERLEDER af alle i tabellen og yder kun halvt s? meget modstand (7,9 Ohm) i forhold til den 50 gange dyrere "kobber"=12,9 Ohm modstand ved samme temperatur.

Den st?rste udfordring i dag, vil v?re at tilpasse en standard temperatur, der giver den st?rste ?konomiske fordel i forhold til de PTX produkter vi ?nsker at distribuere sammen med Hydrogen og El >= 132KV jordkabler.

Udfordringen ligger i at alle PTX produkter har meget forskellige "Frysepunkt" temperaturer, og faktisk kun Hydrogen har en optimal frysepunkt <= -195 ?C.
Ethanol/Alcohol har et frysepunkt p? ca. -114 ?C.
Ethanal har et frysepunkt p? ca. -123 ?C.
Hydrogen Kogepunkt, -253 ?C.

Amoniak ligger over - 100 ?C. og vi skal m?ske over i flydende gas / Benzin for at komme under en transport temperatur < - 195 ?C.

M?ske skal vi udnytte Hydrogen fuldt ud , med et Kogepunkt, -253 ?C, hvorved vi n?sten opn?r det absolutte nulpunk, og elektronernes frie bev?gelighed uden modstand i "jern og aluminium". - - ved en fremf?rings temperatur under -253 ?C, kan vi ikke transportere andre Ptx. produkter i samme korridor. - men Hydrogen og El og der vil stadig v?re meget store ?konomisk og ikke mindst sikkerhedsm?ssige fordele

Den udvikler og patentholder vil blive rigere end Elon Musk og Jeff Bezos tilsammen

- - -

L?s mere om reducering og styring af varmeudvikling ved jordl?gning af >= 132KV kabler.- M?ske har NKT. allerede de f?rste 400KV systemkabler klar til nedgravning med afk?lingskappe, om kort tid, der samtidig er sk?rmet mod "st?j", og skal bare tilsluttes en varmepumpe. Energinet Danmark har ogs? brug for nedk?ling af transformatorer mv. p? alle transformatorstationer og NKT er under udvikling af et unikt standard consept, der s?vel "fanger" overskudsvarmen ved transformering og nedk?ler og forhindrer "ST?J" ved at h?ve og s?nke kablets resistans s?ledes der aldrig sker overbelastning /overophedning ved for h?j fart p? elektronerne (for h?j belastning.) - og 400KV EL kan transporteres over meget lange afstande med samtidige forgreninger uden der opst?r "ST?J" - (klumper i str?mmen)

Vi skal v?nne os til at se p? energi p? en ny M?de
Vi kan starte med at kalde den nye energi for M-energi, idet vi kan betragte M-energi som en enhed hvori indg?r, Multi-energier, - vedvarende El energi samt ALLE PTX energier som ?n enhed = M-energi

Power to X energier er afledt af EL, og skal distribueres i samme M-energi infrastruktur.

Hydrogen er en af, og vil formentlig v?re den vigtigste fremtidige energi-art. Hydrogen distribueres under tryk >370 bar, og sammen med ammoniak udg?r brint et k?lemiddel der kan benyttes til nedk?ling af (for at stabilisere og minimere str?mtab i ) jordlagte h?jsp?ndingskabler >=132KV, blot ved at justere trykdifferensen fra p?fyldning >700 bar til mindst 370 bar, og en reguleret fremf?ringstemperatur p? <= minus 195 ?C.

Hvis vi kan holde en fremf?rings-temperatur p? <= -195 ?C., ser vi at almindelig "JERN" forandrer karakter og bliver til en SUPER-LEDER der er mange gange bedre og yder mindre modstand, end det 50 gange dyrere kobber. (Kobber er en knap ressource og Kina sidder i dag p? mange kobberminer, hvorimod jern er tilg?ngelig for alle lande.)

Det betyder at vi skal t?nke energi p? en ny m?de, - - p? en m?de s? El- forbruget afbalanceres i forhold til de PTX produkter der supplerer, eller benyttes til fremf?ring af X-energi i en multi-infrastruktur pipeline under tryk og ved en minustemperatur p? < -195 ?C.

Transport af 400KV El i systemkabler ?bner ogs? perspektiv for udnyttelse af de katabatiske faldvinde i Gr?nland, og eksport til USA vil v?re en mulighed fordi nedk?ling af transportkablet over Alaska ikke er s? resaurcekr?vende. (og jordlagte kabler er bedre beskyttet mod terror og Skovbrande)

Hvis alle store >=132KV h?jsp?nding luftledninger, bliver jordlagt, giver det en langt st?rre forsyningssikkerhed. - indtil dato er den l?ngste jordlagte h?jsp?nding ca. 25 km., og det er en 400KV der er lagt i en specialbygget tunnel med 4 ledere a? 1600 mm. kobber under London. (et vanvittigt dyrt projekt men alligevel med et meget stort energitab p? str?kningen) - Fremtidens energi infrastruktur netv?rk vil p? de l?ngere str?kninger best? af en multi- gateway hvori der transporteres PTX produkter, hvoraf Hydrogen og ammoniak benyttes som k?lemiddel der fremf?res under h?j tryk, med en expancion til min 370 bar. - -Problemet med at jordl?gge de store >=132KV luftledninger, er at der ved l?ngere afstande vil opst? "klumper i str?mmen" fordi kablet ved overbelastning, ikke kan komme af med varmen. ? - den store trykdifference fra ca. 7 - 800 bar til min 370 bar benyttes til nedk?ling af en speciel konstrueret Multi energi gatevay, hvor elkablet ligger i midten, under en konstant temperatur lavere end -195 ?C..- - - Allerede ved en temperatur under minus 100 grd, vil almindelig "JERN" skifte karakter og bliver en SUPER leder der yder mindre modstand end den 50 gange dyrere  kobber. (v?rd at t?nke over) ? - om det nye multi- energi- infrastrukturnetv?rk og "klumper i str?mmen" ?- l?s her. - - eller for de l?sere der ikke er s? skarpe i kvantefysik - lyt godt efter hvad professor "Jeffrey Shainline" siger i videoen nedenfor.

Jeg er ikke den bedste til at forklare elektroners vandring i en super leder, - jeg overlader ordet til "Jeffrey Shainline" - som ogs? her forklarer problemet med "Klumper i str?mmen" - som kan fjernes ved digital syring af fremf?ring af >= 132KV i en nedk?let koridor hvor det store trykforskel benyttes til nedk?ling.

lyt is?r godt efter hvad professor "Jeffrey Shainline" siger i videoen?s sidste del, hvor han beskriver "l?bske ustabile elektroner" der eskalerer med udvikling af varme der igen udvikler flere "Ohm i modstand" osv. (der er dannet en l?bsk selv eskalerende loop som kun kan standses ved nedsmeltning eller kraftig nedk?ling af superlederen) - kun ved total shot down af nettet, eller ved digital styret kraftig og ?jeblikkelig nedk?ling af nettet, kan de l?bske elektroner bringes til ro igen. (N?r du ser en amerikansk film med uvejr- tornadoer eller dyr der kravler op i elmasterne, ser du ofte en transformer, - som mange lande har siddende oppe i masterne, - eksplodere med en voldsom kraft, - = Overophedning - "Klumper i str?mmen" - fordi der pludselig er opst?et ?ndret belastning p? nettet.

Forskere og "kloge hoveder" foresl?r nu at vi skal "hente" gr?n EL fra solcelleparker i Sahara og Australien. - - men vi ved at solceller og br?ndselsceller udleder mere CO2 end de sparer i deres levetid, og at disse, p? sigt, vil blive udfaset fordi (solceller vil blive p?lagt sikkerheds politisk embargo) - st?rstedelen produceres af slaver i Kina. - - Vi ved ogs? at transport af El , jfr. Ohm?s lov, er v?sentligt dyrere fra de varmere omr?der p? kloden, idet modstanden i kabler vokser ekstremt med varmen. Her lander fokus aktuelt igen p? El transport fra Gr?nland?s katabatiske faldvinde, hvor transport vil v?re 8% billigere i forhold til transport fra Australien, og ved transport i nedk?lede korridorer, hel uden modstand. (er det helt ufatteligt store bel?b der kan spares.)- som jeg n?vner ovenfor FSA. SUPERLEDERE.

Alene sp?rgsm?let om solenergi fra Sahara eller Vindenergi fra Gr?nland - er sp?rgsm?let om vi vil betale 5-6% mere for den samme m?ngde str?m fra Sahara frem for det mindre for vindenergi fra Gr?nland, hvilket er forskellen p? energitabet i transportkabler / h?jsp?ndings luftledninger fra den koldere del af kloden i dag. - Omregnet til $, bliver det til astronomiske bel?b der kan br?df?de en stor del af Afrika.

Hvis Forsyning Helsing?r gik i samarbejde med Energinet Danmark om at nedk?le de 400KV jordkabler. ville det v?re en WIN -WIN for alle parter, Energinet Danmark kan nedgave 400KV kabler i ubegr?nsede afstande og helt uden "Ohm." resistans eller "st?j", - - og Forsyning Helsing?r f?r Varme til 12-14.000 husstande, - - win - win og energinet danmark kunne indg? samarbejde med alle andre fjernvarmecentraler i Danmark.

Det bliver en str?kning p? ca. 20 km. og varme nok til 12.000 husstande. - - - Vi har med en 50 KW havvands-varmepumpe - - en 15KW lukket varmepumpe p? rensningsanl?get og 2 Varmepumper til opsamling af overskudsvarme fra den 20 km lange kabelstr?kning, 20MW hver, - faktisk kun brugt under 1/4 af den max m?ngde energi Hessel? kan levere. - DVS. at 75% af den max. energi Hessel? kan levere, skal ledes over i Forsyning Helsing?r?s ekesisterende elnet, som 100% gr?n el. - den herefter overskydende energi skal bearbejdes til Power to X. bunkering fra den nye multi krydstogt terminal.

L?s mere om hvad en multikrydstogtkaj kan betyde turistm?ssigt og ikke mindst ?kkonomisk for indre by og ALLE i Helsing?r kommune.

N?r en multi- krydstogtkaj anl?gges udenfor f?rgernes opmarchb?se. er vi ikke afh?ngige af tidsplanen for en fast HH-forbindelse eller andre faktorer (f.eks. Udsigts korridoren til Kronborg "fordi pumpeanl?g etableres under kajanl?gget" ) Vi kan bare g? i gang og Forsyning Helsing?r kan melde sig som aftager af ALT Vindenergi fra Hessel?, hvad-enten s?kablet skal g? i land i Skibstrup - p? energivej eller direkte til den nye Multi- krydstogtkaj.? ?